Djævelen i skærmen

Djævelen i skærmen

Djævelen regerer inde i din skærm
han knækker din kode og lammer din hjerne
Han ejer dit liv din vilje er hans
han er dit fix og din stimulans
Han ved præcis hvad du er værd
han har dit navn og CPR
Du kan ikke snige dig udenom
du er nede i hans lomme

Han er i din slipstrøm men gemmer sig godt
stien han går på har du betrådt
Han samler de krummer som du lægger ud
snart bliver de solgt til højeste bud
Han ved præcis hvor du bor
han følger alle dine spor
Glem alt om at låse din dør
der er ikke noget at gøre

Din eneste chance så vidt jeg kan se
sluk din mobil og sluk dit TV
Jeg ved godt tanken gør dig frygteligt nervøs
men tag dig dog sammen riv dig nu løs
I morgen venter endnu en dag
hvor mange har du mon tilbage
Tiden går som tiden vil og nu spørger jeg dig
hvad har du tænkt at bruge den til